REVYER
Revyer med Søren Strømberg
Revyer

Revyerne har altid været et fornøjeligt indslag i det danske landskab. Udover at være flittig tilskuer har jeg selv nogle gange været personligt involveret.

 

Har du brug for tekster til en revy så kom bare til mig. Jeg kan levere varen, hvad enten det drejer sig om professionelle revyer eller personalerevyer.

 

Jeg kom i slutningen af 1978 i kontakt med den folkekære afdøde skuespiller Søren Strømberg, der er kendt fra "Sengekantfilmene", "Stjernetegn filmene" og "Piger i trøjen 1 & 2". Sammen lavede vi i løbet af de næste par år revyer på Ølsted Kro på Sjælland. Blandt andet lavede vi en for den tid noget så usædvanligt som en julerevy i 1980. Jeg leverede de fleste af teksterne til alle revyerne, som kørte med succes.

 

  Søren Strømberg i sine velmagtsdage.

 

I 1982 blev jeg af Dansk Kommunal Arbejderforbund – DKA’s Helsingør afdeling bedt om at lave tekster samt instruere deres 40 års jubilæumsrevy. En revy, som blev opført ved jubilæumsfesten for alle medlemmer samt pårørende.

 

Efter jeg var flyttet til Thy blev jeg i 1995 kontaktet af personaleafdelingen på Thisted sygehus, som bad mig instruere årets personalerevy. Jeg takkede ja.

Udover at instruere selve revyen leverede jeg også en del tekster.

 

Siden 1995 har jeg været knap så udfarende på det felt; men jeg er selvfølgelig altid klar til at levere er godt nummer.


Så står I for at skulle lave en professionel revy eller en personalerevy, kan I trygt komme til mig.
Et opkald fra Cirkusrevyen vil ikke være så ringe endda.