Ikke god nok
Jeg tror, det var Patrick fra York,
det var nok nærmere Cork,
for den unge mand var irer og kry,
der havde et strålende ry.
Han mødte en pige så smuk,
en aften han var på druk,
og ja før klokken den var slået ti,
indledte han sit frieri.
De giftede sig midt i maj,
et bryllup med stort ståhej,
med masser a’ whisky og øl der flød,
han længtes efter hendes skød.
På sengen han sad meget spændt,
han dirrede og var tændt,
hun nøgen til sidst foran sengen stod,
hvor moder natur dog var god.
”Jeg sige dig må kære mand,
skønt fristet jeg har holdt stand,
min mødom så smuk jeg bevaret har,
til dig min ven nu er jeg klar.”
Han sprang op af sengen i hast,
og blikket hans det var fast,
så skyndsomt han nu ud af døren for,
og kørte straks hjem til sin mor.
Hun undrende førte ham ind,
”Men sikke et oprørt sind,
du bør jo være hos din brud i nat,
hvor er dog din kæreste skat?”
”Ak mor hun er jomfru i løn.”
”Du gør det rette min søn,
er hun til de andre drenge for fin,
så er hun ej god nok til min.”
Louise Falsig