Pressseomtaler
Artikel fra JP.dk /knp.dk

Knud Sørensen er en af initiativtagerne til at genoplive det jyske forfatter-forum. Arkivfoto: Polfoto/Per Folkver

Jyske forfattere får forum

Af ANDERS RAAHAUGE

Offentliggjort 03.07.08 kl. 14:53 - opdateret kl. 15:16

Peter Seebergs sammenslutning ”Jyllands Forfattere” er genoplivet. To gange om året er der fælles feedback, trøst, opbakning, konstruktiv kritik og forståelse på Hald Hovedgaard.

Forfatteren Peter Seeberg stiftede i 1980’erne på Hald Hovedgaard sammenslutningen ”Jyllands Forfattere”.

Det nøjagtige årstal fortaber sig, for den viltre Seeberg skyede bureaukrati og ønskede møder ”uden papir” - i form af referater, regnskaber og vedtægter.

Sammenslutningen gik siden i sin mor igen, men nu er den blevet genoplivet. Forfatterne i hovedlandet, som af og til kan føle, der er langt til kredsene i hovedstaden, mødes fremover to gange om året på Hald Hovedgaard til gensidig inspiration. Man vil uddele feedback, trøst, opbakning, konstruktiv kritik og forståelse.

Forum efterlyst i maj

Peter Seebergs forfattermøde eller "jyske akademi" fungerede på samme måde. ”Jyllands Forfattere” mødtes på Hald, siden – efter et uheld, Seeberg havde med tre ødelagte stegepander, som fortørnede Halds forstander – på Ørslev Kloster.

På Dansk Forfatterforenings provinsmøde i Jelling dette efterår efterlyste deltagerne forfatterarrangementer i Jylland, og Seebergs hedengangne sammenslutning blev bragt i erindring. Man lod handling følge ord, og 31. maj i år erklærede forfatterne Knud Sørensen og Jakob Brønnum ”Jyllands Forfattere” genoplivet ved et møde på Hald Hovedgaard.

25 forfattere med jysk bopæl har foreløbig meldt sig under fanerne.


Interview med Tine Enger i Jyske Vestkysten

 Her er teksten i nedenstående artikel:

Vi har brug for at høre hjemme

 

Her har jeg rod: Den 8. august holder Hald Hovedgaard Store Bogdag om bogens identitet. Her deltager Jyllands Forfattere, som Tine Enger er tovholder for, og hun er stærkt optaget af tilhørsforhold.

 

Af Annelene Vestergaard Tlf. 7912 4580 ave@jv.dk

 

Tine Enger kan godt lide at gå på kroer og kirkegårde.

På kroerne hæfter forfatteren, der bor i Sønderborg, sig ikke så meget ved de fedtede raflebægre og duften af øl. Hun lægger mærke til, at folk har et stambord. De har brug for at vide, at ”det er min plads.”

På kirkegårde finder hun også et særligt udtryk for vores tilhørsforhold. Research til debutromanen ”Fjern” fra 2005 bragte hende til Oksbøl-egnen. Her opdagede hun, at der er tradition for at skrive, hvor afdøde blev født og endte sine dage. Når hald Hovedgaard den 8. august holder Store Bogdag, er temaet netop identitet.

I arrangementet ved Viborg deltager Jyllands Forfattere, som Tine Enger er tovholder for. Fra 25 medlemmer sidste år er sammenslutningen nu vokset til ca. 50, som udgør en broget flok af blandt andet forfattere, illustratorer og oversættere.

I ”Sofahjørnet” kan publikum blandt andet opleve Knud Sørensen og Marianne Jørgensen læse op, og illustrator Gurli Henneberg sidder på standen og tegner og fortæller om sin kunst.

 

Derfra min verden går.

 

Uanset det kunstneriske udtryk betyder det noget, hvor vi kommer fra, slår Tine Enger fast. Tilbage i 1850 skrev H. C. Andersen digtet ”I Danmark er jeg født” med linjerne ”der har jeg rod, derfra min verden går”. Men også i dag har vi behov for at vide, hvad vi er rundet af, mener forfatteren:

- Vi er gået fra, at vi som landsbybeboere dyrkede jorden sammen og var afhængige af hinanden, til at blive mere individuelle. Men vi har alle brug for at høre hjemme et sted og indtage stedet som vores.

Via internettet kan man finde mange fællesskaber. Imidlertid kan det ikke erstatte det fysiske sted, som er vores udgangspunkt:

- Der ligger nogle historier på det sted, man identificerer sig med.

 

En positiv eller en negativ identification?

 

- Jeg tror, det er både og. Hvis man ønsker at lukke sig inde og bliver et ”vi” overfor de andre, kan det blive et problem en familie, en egn, et land.

 

Vi higer efter ro.

 

Det moderne menneske lever med et konstant ændret verdensbillede. – Forandringsparathed er så afgørende, at vi ikke har en hel fast, men situationsbestemt identitet. Alt efter hvem vi er sammen med, kan vi tage en ny hat på. Men man kan føle rodløshed, fordi der sker så mange forandringer. Man higer efter ro. Og det eneste sted,  man kan finde én eller anden ro,  er måske ved at være lidt tilbageskuende, vurderer Tine Enger.

 

Ofte søger folk tilbage til deres rødder, når de bliver ældre. Det er at miste én, man er nært knyttet til, og få huller i historien, udløser også hos mange en bevidsthed om, at her ligger noget værdifuldt, og der er et boom indenfor slægtsforskning og erindringsskrivning.

 

Mord i Oksbøl

 

Den store ekspropriation, som i slutningen af 1960’erne gjorde plads til militærlejren i Oksbøl, og hvordan det kan være morderligt skæbnesvangert at fjerne mennesker fra ét sted. Så mister en hel landsby nemlig samhørighed og selvforståelse.

At stedet og dets historier skaber vores identitet er dog ikke ensbetydende med, at Tine Enger føler sig i stand til at definere, hvad en jyde er. For det ender bestemt i myter og klicheer, mener hun.

 

Men der er i hvert fald noget med tempoet?

 

Tine Enger griner med tanke på yngre, københavnske skuespillere: - I Jylland taler folk langsommere. Det gør det lidt problematisk at se danske tv-serier, hvor man æder alle konsonanterne. Det bliver til mumlesprog, og jeg har selv været ved ørelægen, fordi jeg ikke kunne forstå, hvad de sagde i ”Rejseholdet”.

 

FAKTA:

 

Jyllands Forfattere

Jyllands Forfattere var oprindeligt et initiativ, som Peter Seeberg tog som et modstykke til københavneriet i den litterære verden. Nu er sammen slutningen genopstået som et forum til gensidig inspiration. Møderne holdes på Hald Hovedgaard, fordi det er på (hal)d-vejen (!) mellem Sønderborg og Skagen. Se evt. www.jyllandsforfattere.dk og www.storebogdag.dk.


 

Billedtekst: I en tid, der står i  forandringens tegn, kommer vi til at flagre forvitret omkring, hvis vi ikke har en forankring. Tine Enger har både forsket og forfattet om stedets indflydelse på vores liv og selvforståelse.   FOTO: FOTOCO TINE HVOLBY

Sydslesvigsk Forenings hjemmeside
01.03.10

Jyllands Forfattere får mere at vide 14.3.

Karin Johannsen-Bojsen.

Efter flere års selvvalgt isolation med at skrive »Sydslesvigkvinde« og siden med at følge den op gennem præsentationer og foredrag er den sydslesvigske forfatter Karin Johannsen-Bojsen, Flensborg, nu rede til atter »at træde i kontakt med verden«, som hun selv siger.

Overfor KONTAKT medgiver hun: »Det betyder bl.a. også flere foredrag, hvad der jo altid er et godt middel til at orientere om os danske sydslesvigere i Danmark - jævnfør det udmærkede læserbrev af Hans Werner Hansen fra Esbjerg i sidste uges KONTAKT«.

Et ganske specielt foredrag, som har med Sydslesvigs identitet, sprog og hele skæbne at gøre, holder hun den 14. marts på Hald Hovedgård ved Viborg.

Arrangør er organisationen »Jyllands Forfattere«, som hun er medlem af.

De har to årlige konferencer på Hald Hovedgård, bl.a. altid med et lidt mere specielt foredrag på en times tid. Og det er i den afdeling, Karin Johannsen-Bojsen er blevet bedt om at tale om den sydslesvigske litteratur.

»Den er der ikke ret mange, der har en sammenhængende forestilling om,« tilføjer hun overfor KONTAKT.

For hendes vedkommende er det p.g.a. eget skriveri også over en snes år siden, hun sidst har bekæftiget sig intensivt med emnet. Sidst i firserne havde hun med god hjælp fra Dansk Centralbibliotek fundet frem til ganske mange skønlitterære værker - romaner, skuespil og digtsamlinger - som hun dengang holdt kursus i.

Siden er det blevet til et nærmere studie af de mange sydslesvigske erindringsbøger - som regel skrevet på dansk. Men enkelte er også skrevet på sønderjysk, højtysk, plattysk og frisisk.

For ikke at glemme de seneste års interessante udgivelser af mere historisk art om Sydslesvig og grænselandet...

Så der venter Jyllands Forfattere m.fl. et bredt pluk fra litteratur, identitet og skæbner i Sydslesvig, som Karin Johannsen præsenterer i foredraget i det nordjyske 14. marts.

Flensborg Avis - Fredag den 12. marts 2010

F L E N S B O R G   A V I S

KULTUR

Jyske forfattere vil høre om sydslesvigsk litteratur


Karin Johannsen-Bojsen:

- Mange af vore forfattere adskiller

sig fra meget i vore dages

litteratur, ved at de så

åbenlyst vil noget med deres værk.



Litteratur.
Den sydslesvigske forfatter

Karin Johannsen-Bojsen

holder i den kommende weekend

et oplæg om sydslesvigske forfattere

og sydslesvigsk littteratur.

Det sker i et litteraturcenter ved

Viborg, hvor 1920-afstemningen

bliver markeret.

VIBORG. Søndag den 14. marts - 90-årsdagen for afstemningen i anden zone i Slesvig - har organisationen »Jyllands Forfattere« sat sig forat høre, hvad der er blevet af den danske litteratursyd for grænsen. Det sker på foreningens konference på litteraturcentret Hald Hovedgård ved Viborg. Foredragsholderen er den sydslesvigske forfatter Karin Johannsen-Bojsen, og hun er godt tilfreds med interessen fra de danske kollegers side.

- Jeg kunne være bange for, at de dermed kommer til at kende mere til emnet, end mange sydslesvigere gør, siger Karin Johannsen-Bojsen.

- Hvem er for eksempel klar over, at vor navnkundige Bøgh Andersen ud over fire spændende erindringsværker også har skrevet et vægtigt skuespil? Eller hvem husker i dag de aftener, da Jacob Kronika glimrede med oplæsning af egne værker rundt om på landsdelens talerstole - rene stjernestunder for nogle af os.

Eller de aftener, man kunne leve med i Rolf Lehfeldts tænksomme stykker på Det Lille Teater.

Eller de dage, vi jævnligt kunne hygge os med Hermann Liebers’ digte i Flensborg Avis?

Er Aksel Liebs rystende digte fra krigens tid og Helmut Leckbands bevægende bøger om tilværelsen som krigsfange overhovedet endnu en del af folkedelens identitet, spørger Karin Johannsen-Bojsen.

- De omhandler jo emner, der på grund af mindretallets specielle skæbne er helt særegne netop for vort bidrag til dansk litteratur”.

Karin Johannsen-Bojsen medgiver, at der indimellem gøres en indsats for at gøre opmærksom på den sydslesvigske litteratur. En dedikeret formidler i gamle dag var Franz Wingender, mens Gerhard Ernsts digtsamling »Livssplinter« i fjor blev udgivet af Erik Jensen, tidligere rektor på Duborg-Skolen i Flensborg.

Karin Johannsen-Bojsen er spændt på de jyske forfatteres reaktion på den sydslesvigske litteraturs ejendommeligheder.

- Mange af vore forfattere adskiller sig fra meget i vore dages litteratur, ved at de så åbenlyst vil noget med deres værk. De så en mening både i det og i deres liv - hvad enten vi som læsere er enige med dem eller ej. En yderligere ejendommelighed er selvfølgelig den mangfoldighed af sprog, vi har i Sydslesvig, siger hun.

Eksempler er Sigfred Andresens sønderjyske skuespil, Hans Peter Jacobsens kontroversielle succesroman »Peter Nogensen«, der først blev skrevet på højtysk, og Johannes Christiansens plattyske udgivelser, der også opnåede enormt høje oplagstal, deriblandt hendes egen favorit, digtsamlingen »Ik erinner mi«.

(FlA)
Flensborg Avis den 9. april 2010
Her er selve teksten i en læselig udgave:

KRONIK

 

FLENSBORG AVIS Fredag 9. april 2010 19

 

Grøde i den jyske muld

 

Sammenslutning. Kronikøren fortæller om »Jyllands forfattere«, der er en sammenslutning af forfattere på tværs af faggrupper. Forfatterne inspirerer hinanden og lære af hinandens arbejder igennem gensidig konstruktiv kritik, feedback, trøst, opbakning og forståelse.

 

Af Pia (Der skulle ha’ stået Louise) Falsig

 

Vi vil synliggøre jyske forfattere og netop vise mangfoldigheden blandt kunstnere i Jylland.

 

Afdøde Jytte Borberg og Knud Sørensen er to af de fremtrædende forfattere der har været aktive i Jyllands forfattere. Knud Sørensen var med til at genoplive sammenslutningen, efter at den havde

ligget i dvale i en årrække.

 

 

Da interessesammenslutningen - Jyllands Forfattere. blev stiftet, var det på Peter Seeberqs initiativ. Han havde tidligere et par gange luftet tanken om et jysk akademi som modspil til det danske, men ønskede en mere åben og ikke-elitær organisation.

 

Han indbød (vistnok sammen med blandt andre Jytte Borberg) til det første møde på Hald Hoved-gaard ved Viborg.

 

Allerede på dette møde praktiseredes det som på alle de følgende var det centrale, nemlig at tre eller

fire på forhånd udpegede deltagere læste op, samt at hver oplæsning efterfulgtes af de øvrige mødedeltageres bemærkninger, kommentarer og spørgsmål.

 

I sin velkomst på det første møde. Vi er nok. tilbage i starten eller midten af 1980erne, foreslog Peter Seeberg, at »Jyllands Forfattere. skulle være et foretagende uden papir, det vil sige uden regnskaber, referater og beslutningsprotokol. Hvert møde blev en afsluttet helhed, så deltagerne på selve mødet betalte hver sin andel af mødets omkostninger, det vil sige porto og ikke mindst mad.

 

For det var med i planerne, at man selv stod for indkøb og tilberedning af maden, hvilket i dag ikke

er muligt. Det blev også besluttet. at deltagerne på hvert mode valgte to eller tre, som skulle stå for det næste arrangement

 

Åbent for alle genrer

 

Der var kun en betingelse for deltagelse i møderne, og den var, at vedkommende var forfatter, og her praktiseredes Peter Seebergs definition: »En forfatter er en, der skrivere, det vil sige, der var åbent for forfattere fra alle genrer, uanset om den pågældende var medlem af Dansk Forfatterforening eller ej. Og sådan fungerede det gennem årene.

 

I de første år fandt møderne sted på Hald: men det fik en brat afslutning det år, da Peter Seeberg ville servere bøffer til frokosten. Han havde taget alle køkkenets tre pander j brug og var i fuld gang med stegningen. Et eller andet distraherede ham, eller fik ham til at forlade køkkenet et øjeblik. Da han igen skulle koncentrere sig om bøfferne, var de blevet til sorte klumper; men værre var det, at panderne havde slået sig, de var blevet bulede og ubrugelige.

 

Det passede ikke K.E. Hermann, der ud over at lede forlaget Arena, som havde adresse på Hald, også var den, der stod for ledelsen af hele institutionen Hald Hovedgaard. Så Jyllands Forfattere fik besked på, at fremtidige møder måtte holdes andetsteds, og det blev så Ørslev Kloster.

 

Men efterhånden ebbede aktiviteten ud, og »Jyllands Forfattere. afgik ved en stille død.

 

Den nyere historie om Jyllands Forfattere

 

Efter Dansk Forfatterforenings provinsmøde i Jelling den 25. oktober 2007 efterlyste deltagerne forfatterarrangementer i Jylland. I den forbindelse blev den hedengangne gruppe »Jyllands Forfattere. nævnt som eksempel på en mødeform i fagligt regi

 

Forfatterne Knud Sørensen og Jakob Brønnum initierede herpå genoplivningen af »Jyllands Forfattere, som formelt blev foretaget på Hald Hovedgaard ved Viborg den 31. maj 2008.

 

Der var i alt 25 forfattere, som fra starten ønskede at være en del af sammenslutningen »Jyllands

Forfattere •. Siden genfødslen for godt to år siden er vi nu oppe på næsten 70 medlemmer.

 

Som tovholdere har vi Jyllands Forfatteres to dygtige kvinder: Tine Enger og Pia Grandjean Odderskov. De gør begge et fantastisk arbejde.

 

Æggerunder

 

Vi holder to årlige møder på Hald Hovedgaard ved Viborg, hvor vi drøfter kommende aktiviteter.

Medlemmerne fortæller om de nyeste initiativer i deres kunstneriske virke.

 

Man har i en æggerunde mulighed for at få kommentarer og gode råd fra de andre medlemmer. hvis man gerne vil have bedømt sine digte, tekster eller illustrationer.

 

Æggerunderne styres med hård hånd af de to tovholdere, hvor ubarmhjertig kimen fra æggeuret

afslutter debatten om de pågældende tekster.

 

Vi er der ikke for at klappe hinanden på ryggen. Ønsker man de andre medlemmers kommentarer til

ens manuskript eller tekst. får man dem direkte og uden omsvøb. det betyder, at nogle deltagere i æggerunderne ligefrem hører kimen fra æggeuret som: »Reddet af gongongen!.

 

Møderne foregår i en god atmosfære. Det er et samvær, der vækker til eftertanke og giver inspiration til medlemmernes virke som kunstnere. Man får noget brugbart med hjem.

 

Derudover deltager Jyllands Forfattere. aktivt på det årlige tStore Bogdag. på Hald, hvor vi tegner og fortæller for børn, unge og voksne.

 

Den Blå Sofa

 

Som noget nyt vil vi i år introducere Den Blå Sofa.

 

Den Blå Sofa er en platform, hvor medlemmerne i »Jyllands forfattere. fortæller om deres virke som forfatter, oversætter eller illustrator.

 

Der er en grøde, iderigdom og mangfoldighed blandt jyske kunstnere. Tilhørerne får noget med

hjem, hvis man inviterer Jyllands fortællere til at komme.

 

Hvad vil vi så med Den Blå Sofa?

 

Vi vil synliggøre jyske forfattere og netop vise mangfoldigheden bandt kunstnere i Jylland. Vi vil vække interesse for og give kendskab til en anden verden: Spændende, morsom, provokerende eller ond. Samt sider af livet, som man måske ikke kendte meget til - en ny og interessant verden.

 

Den Blå Sofa giver oplevelser:

 

Om livet før, livet i dag og forventninger til fremtiden - om kultur og natur - om etik og moral fra

fortællingens univers - om hvordan fantasien får vinger - om ord. der flyver op - om rollespil- om at

skrive og være kreativ - om illustrationer, der bare brænder sig fast ­ om oversættelser, der simpelthen er gode.

 

Tilbud til skoler

 

Den Blå Sofa er et tilbud til blandt andet biblioteker, skoler, gymnasier, universiteter og arbejdspladser (fyraftensmøder, kurser m.m.), børnehaver samt radio- og Tv Stationer. Kun fantasien sætter grænser.

 

Vores medlemmers foredrag kan dels være om deres eget virke, og dels om bestemte begivenheder,

andre kunstnere, verdensdele og kulturer eller tidsperioder.

 

Som tovholdere for Den Blå Sofa har man valgt forfatter Louise Falsig, faglitterær forfatter Birgit

Knudsen, forfatter Bo lille og illustrator Gurli Henneberg.

 

Har du lyst til at invitere nogle forfattere, oversættere eller illustratorer fra Jylland til at komme

og sætte sig i Den Blå Sofa. så ud ­ lad handling følge tanke!

 

Vi tror på, at danskerne vil tage Den Blå Sofa til sig. At den vil berige det danske kulturliv.

 

Louise Falsig er forfatter og foredragsholder og bor i Thisted.